• ‘Mørketal, Nordvest’ hedder forfatter og sangskriver Peter H. Olesens nye bog med undertitlen ’digte og optegnelser 2020’.

    Der er altså tale om tekster skrevet i år, nærmere bestemt i perioden marts til november, og naturligt nok kredser de fleste tekster om Corona-krisen, oftest direkte men også indirekte. Her er lakoniske men også muntre, nærmest håbefulde tekster, her er både langdigte og énlinjes sentenser, alt sammen skrevet i et enkelt, kortfattet og mundret sprog.

    ’Mørketal, Nordvest’ udkommer på årets sidste dag, men bogen kan allerede nu bestilles via Melodikas netkiosk – melodika.bigcartel.com – og bestilles bogen senest 20/12, kan du oven i købet – hvis ellers trykkeriet overholder aftalen – nå at modtage bogen inden jul (Bemærk: Forudbestillinger bliver ikke sendt med Postnord, men med DAO og skal derfor afhentes i en butik nær dig!).

    Bogen er trykt i 100 nummererede, signerede – og håndstemplede – eksemplarer og koster 100 kr. inkl. porto og forsendelse.

    Forfatteren bor i Nordvest.

    Peter H. Olesen
    ’Mørketal, Nordvest’
    44 sider / 100 kr. / 1. udave, 1. oplag
    Trykt i 100 nummererede, signerede og stemplede eks.
    Udkommer 31. december 2020

  • Jeppe Krogsgaard Christensen. Foto: Nikolai Linares

    Fredag d. 13. november udsender vi to nye bøger. Den ene er ‘alle ord lever i et klassesamfund’ af Jeppe Krogsgaard Christensen. Bogen, der har undertitlen ‘en undersøgelse’ er Jeppes anden bog på Melodika.

    Den første var ‘dage med p’ fra 2017, en konceptuel, poetisk og ofte morsom undersøgelse af romanen og af, hvor få ord der er nødvendige for at fortælle en historie og et menneske. Eller som Politikens Lilian Munk Rösing skrev, så er bogen “en miniature, der undlader narrative detaljer, men vrimler med poetiske.”
    I ‘alle ord lever i et klassesamfund’ er der også tale om en undersøgelse af forholdet mellem sprog, genre og menneske. Men hvor ‘dage med p’ arbejdede med romanen, er det her opslagsværket, der er udgangspunktet.

    Forfatteren siger selv om ‘alle ord lever i et klassesamfund’: “I et opslagsværk søger man specifik viden via nedslag og opslag, og her mødes man af nøgternt sprog og videnskabelig autoritet. Men mine ‘opslag’ er ikke strengt leksikalske. De er derimod et møde mellem kortprosa, poesi og essayistik, og ad den vej forsøger jeg ikke kun at beskrive sproget – det smukkeste og farligste instrument vi mennesker har konstrueret – på en ny og tankevækkende måde, men også at demonstrere, hvordan sproget mimer os og det samfund, vi lever i. Hvordan det også består af love, socialklasser, social kontrol – og ømhed. Det lyder måske kompliceret, men det skulle gerne fremstå helt enkelt på siderne.”

    Jeppe Krogsgaard Christensen (f. 1973) har udover ‘dage med p’ og ‘alle ord lever i et klassesamfund’ udgivet fem romaner, senest den kritikerroste ‘April 2026’ (Gyldendal 2017).

    Jeppe Krogsgaard Christensen:
    ‘alle ord lever i et klassesamfund’
    112 sider / 175 kr. / udkommer fredag d. 13. november 2020
    Bogen kan bestilles i Melodikas netkiosk her >

  • Forfatteren og oversætteren Harald Voetmann (født 1978) har siden debuten ‘Kapricer’ (2000) udgivet mindst et dusin bøger og oversættelser. Flere af hans bøger har været indstillet til priser
    og for ‘Alt under månen’ (2014) modtog han Kritikerprisen.

    Senest udkom ‘Amduat. En iltmaskine’ (2018) og tidligere i år ‘H. C. Andersens Quarantaine-Dagbog’. I oktober udkom ‘Vreden skriver digtet’, Voetmanns oversættelse af den romerske digter Juvenals satirer.

    Forfatteren bor vest for København og her foregår også’Tingtale’.

    Harald Voetmann skriver selv om bogen:“Digtene her er skrevet i januar og februar 2017 og har tidligere været udgivet i et katalog for Kroppedal Museum med samme titel. Museet, som ligger i Vridsløsemagle, bad mig skrive katalogtekster til deres udstilling 99xVSTGN, som samlede 99 genstande fra Vestegnens historie fra Stenalderen til nu. De gav mig fuldstændigt frie hænder, et anstændigt honorar og en stor bunke information om genstandene og lokalhistorien. Ud over digtene indeholder kataloget interviews, breve, readymades og billeder af genstandene. Det er en rodekassebog. Jeg er glad for rodekassebøger, men jeg havde også en fornemmelse af, at der var skjult en digtsamling inde i kataloget, som kunne noget i egen ret, hvis den fik lov til at stå mere fokuseret. Efter en oplæsning i Nordvest i januar 2020 tilbød Peter H. Olesen at udgive den halvgemte digtsamling, som jeg nu har forsøgt at grave mig ind til. Det er jeg ham meget taknemlig for. Det er samtidig også første gang digtene her, min første digtsamling, bliver gjort tilgængelige udenfor Vridsløsemagle. Da jeg skrev Tingtale-kataloget, var mit håb at lave tekster, som kunne skabe en illusion af de landskaber og liv, som genstandene havde været del af. Ikke at forklare genstandene men at stable kulisser op bag dem. I bogen her er genstandene væk og kulisserne står alene tilbage.”

    Harald Voetmann:
    Tingtale
    62 sider / 125 kr. / udkommer fredag d. 13. november 2020
    Bogen kan bestilles i Melodikas netkiosk her >

  • Opdatering: Lille Bogdag er desværre flyttet til foråret 2021

    Det er os en glæde at kunne fortælle, at Melodika – for tredje gang – deltager i mikroforlagenes megamanifestation Lille Bogdag, som i år foregår i weekenden 28.-29. november på Borups Højskole i København.

    På Lille Bogdag vil Melodika præsentere forlagets to nye udgivelser, Jeppe Krogsgaard Christensens ‘Alle ord lever i et klassesamfund’ og Harald Voetmanns ‘Tingtale’. Mere om bøgerne snarest!

    Læs om Lille Bogdag her >

  • I november glæder vi os til at udsende to nye bøger på forlaget, nemlig Jeppe Krogsgaard Christensens leksikale prosasamling ‘alle ord lever i et klassesamfund (112 s.) samt en ny og lettere revideret udgave af Harald Voetmanns første egentlige digtsamling ‘Tingtale’ (64 s.).

    Endelig udgivelsesdato samt snigkik på bøgerne venter lige om hjørnet
    Vi, forlæggerne, er stolte over begge bøger og glæder os til at dele dem med omverdenen!

  • De efterladte-ThyI et hus i Thy tæt på Vesterhavet gennemførte De efterladte i begyndelsen af juli anden indspilningsfase til det, der skal blive deres næste album, det femte i række.
    Af de syv sange, som indtil videre er indspillet, er den længste titel ‘Den ro jeg søgte fandt jeg og så forsvandt den igen’. Den korteste titel er ‘Satie’.
    Melodika forventer at udsende albummet i første halvdel af 2021, 10 år efter debuten Traditionen utro.
  • Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_(Rotterdam)_-_Google_Art_Project_-_edited
    Melodika ser frem til at udgive to nye bøger i september. Vi forventer at kunne oplyse mere – hvem og hvad – sidst i maj.
    Pas på jer selv derude!

  • Samtaler med Siri forside

    ‘Samtaler med Siri’ er titlen på Peter H. Olesens lille, nye bog, som Melodika udsender fredag d. 6. december 2019.

    ‘Samtaler med Siri’ har genrebetegnelsen ‘Opdateringer’ og indeholder udvalgte opdateringer fra Peters facebookside i perioden oktober 2019 – oktober 2018: Antrit og anekdoter, betragtninger, bemærkninger, banaliteter, digte, erindringer, fejllæsninger, grimasserier, haiku, ironiseringer, journal og kuriosa, løgn og latin, minder, nedslag og noter, onelinere og overhøringer, platheder, rim og replikker, skitser og slåfejl, trivialiteter, udenomssnak, vitser og øjebliksåbenbaringer, en årbog.

    Bogen, der er på 36 sider, kan udelukkende købes via Melodikas netkiosk og koster 75 kr. inkl. porto og forsendelse.

    Gå ind i butikken her >

  • Kaktus-omslag

    Tirsdag d. 11. december udkommer Peter H. Olesens nye digtsamling ‘Jeg er en kaktus, jeg passer mig selv’, hans 10. digtsamling siden bogdebuten i 2004.

    Bogen, der er på 44 sider, koster 100 kr. (inkl. forsendelse) og kan allerede nu forudbestilles i Melodikas netkiosk.

     

  • eller Tålmodighedstilbud
    Hvis du er den tålmodige type, kan du resten af juli får 15 procents rabat, når du handler i Melodikas netkiosk.
    Bemærk: Din bestilling bliver først sendt til dig d. 31. juli!
    Hvordan du gør:
    Når du har bestilt dine varer og tjekker ud, skal du i feltet ‘discount code’ skrive ‘Sommer18’ og derefter trykke på +
     
    Gå ind i butikken her: https://melodika.bigcartel.com/