• I dag fredag d. 15. oktober udkommer Jeppe Krogsgaard Christensens bog ‘fra hus og hjem’.

    Det er Jeppe tredje bog på Melodika og på mange måder kan man sige, at bogen fuldender den uannoncerede trilogi, som blev indledt med ‘dage med’ (2017) og hvor nr. 2 i rækken var ‘alle ord lever i et klassesamfund (2020), som netop er blevet trykt i 2. oplag.

    Hvor der også her er tale om en konceptuel bog, der beskriver det vante, det til bevidstløshed velkendte, på nye og genfortryllende måder, så er den nye bog langt mere personlig.

    Krogsgaard Christensen: ’Bogen er et forsøg på at beskrive de rum, vi forstår som et hjem – entré, toilet, stue, soveværelse, osv. – så præcist som overhovedet muligt og samtidig skrive om de oplevelser, vi har i de enkelte rum. Og nok er de forskellige, men i essensen de samme og er det på tværs af klasseskel og samlivsformer. Det har jeg forsøgt at beskrive med en slags ’lyrisk sagprosa’ og indimellem pinagtigt intime bekendelser, og det her er på samme tid den mest nøgterne og mest personlige bog, jeg har skrevet – og kommer til at skrive.’

    Om Krogsgaard Christensens første bog på Melodika, ‘dage med p’ (2017), skrev Politikens Lilian Munk Rösing: ’en miniature, der undlader narrative detaljer, men vrimler med poetiske.’ Og ’alle ord lever i et klassesamfund’ (2020) beskrev Tonny Vorm i Kristeligt Dagblad: ‘I en let og lyrisk tone renset for enhver belærende klang belyser Krogsgaard Christensen, hvordan ord og tegn arbejder på at skabe sig plads og retfærdiggøre deres eksistens i et stramt og pulserende hierarki.’

    Om samme udgivelse skrev oversætter og litterat Neal Ashley Conrad: ’Denne bog er vigtig og er skrevet af en af tidens skarpeste, mest ordøkonomiske og præcise forfattere, hvis bøger altid er korte, smalle, men åbne og rækker tårnhøjt op og skærper vort forhold til detaljer.’

    Jeppe Krogsgaard Christensen (f. 1973) har udover bøgerne på Melodika udgivet fem romaner, senest ‘April 2026’ (Gyldendal 2017).

    ‘fra hus og hjem’ kan bestilles hos alle boghandlere – men den kan også købes direkte i Melodikas netkiosk melodika.bigcartel.com. Bogen koster 175 kr. Porto og forsendelse er gratis.

  • Torsdag d. 28. oktober kl. 20-24

    Melodika præsenterer årets udgivelser på Flere Fugle med oplæsninger af Sternberg, Jeppe Krogsgaard Christensen og Harald Voetmann – samt en minikoncert med albumaktuelle De Efterladte.
    Melodikas udgivelser vil kunne købes til særdeles favorable priser.

    Baren er åben fra kl 18-24.
    Der er gratis adgang!

    Flere Fugle
    Rentemestervej 57
    København NV
  • Melodikas forhold til streamingtjenesterne har mildest talt været ‘complicated’. Men siden De efterladte-albummet ‘adjø tristesse’ (2016) har De efterladtes nye albums været at finde på Spotify & co.

    Nu er turen kommet til bagkataloget. I første omgang – fra på fredag d. 1. oktober 2021 – lægges følgende Melodika-udgivelser ud som streaming (- og download!):

    [melo011]  De efterladte: Alvorsord og etagevask lp + cd, (2016)
    [melo 009]  Mads Mouritz & Hælerne: Den sidste dag og den første (download-ep, 2012)
    [melo 007] De efterladte: Traditionen utro (cd, 2011)

    Senere på efteråret følger de fire Olesen-Olesen-album:
    [melo 005]  Olesen-Olesen Kain og Abel (dobbelt-cd, 2007)
    [melo 003]  Olesen-Olesen: Solsort og forstærker (cd, 2005)
    [melo 002] Olesen-Olesen: Hårdnakket idyl (cd, 2003)
    [melo 001]  Olesen-Olesen: Anonyme Melankolikere (cd, 2002)

  • Melodika tager for tredje gang del i mikroforlagenes store årlige festdag, Lille Bogdag. Vi står klar ved vores bod nu på lørdag. Dagen efter overlader vi boden til vores gode kollega Rasmus Graff og hans forlag OVOpress, men Melodika-redaktøren vil dog også være at finde på stedet søndag. Vi tilbyder årets nyudgivelser, bagkataloget – samt ikke mindst de to kommende udgivelser med Sternberg og Jeppe Krogsgaard Christensen, som I altså får mulighed for at erhverve i god tid før den officielle udgivelsesdato. Alt sammen til favorable priser! Der er gratis adgang til arrangementet.

    Lille Bogdag

    Lørdag d. 25/9 kl. 12-19:30
    Søndag d. 26/9 kl. 12-18:30

    Johan Borups Højskole
    Frederiksholms Kanal 24
    København K

  • Maj
    Birgitte Krogsbøll: kra kra kra (digtsamling, 80 sider, 140 kr.)

    Juni
    Peter H. Olesen: Min mor (roman, 100 sider, 165 kr.)

    September
    Jeppe Krogsgaard Christensen: alle ord bor i et klassesamfund (prosa, 2. oplag, 175 kr.)
    De efterladte: Skrevet i sand (album, download + streaming)

    Oktober
    Jeppe Krogsgaard Christensen: fra hus og hjem (prosa,112 sider, 175 kr.)
    Sternberg: Radikale steder, relationer og skæbner i et længst udbombet kvarter (prosa, 106 sider 175 kr.)

    November
    Rozalie Hirs: Spor af lykkebringer og andre digte (digte, 84 sider, 150 kr.)
    – udgives i samarbejde med Athelas Sinfonietta

    December
    De efterladte: Skrevet i sand (album, lp, 200 kr.)

    Alle udgivelser kan bestilles hjem i Melodikas netkiosk >
    Porto og forsendelse er gratis!

  • Efteråret 2021 byder på fire udgivelser fra Melodika, tre bøger og en lp.

    I oktober udkommer Sternbergs bog ‘Radikale steder, relationer og skæbner i et længst eksploderet kvarter’ og Jeppe Krogsgaard Christensens ‘fra hus og hjem’. Endvidere udsender Melodika i samarbejde med Athelas Sinfonietta et udvalg af den hollandske komponist og digter Rozalie Hirz’ digte under titlen ‘Spor af lykkebringer og andre digte’.

    I december udsendes vinyludgaven af De efterladtes femte album, ‘Skrevet i sand’. Albummet udkommer i september som streaming og download.

    Foto af Sternberg: Jonas Hollerup

  • I dag lancerer vi, De efterladte og Melodika, en crowdfunding for at samle penge ind til en vinyl-udgave af De efterladtes femte album, ‘Skrevet i sand’. Om alt går vel forventer vi at udsende albummet om ca. fire måneder, så man kan betragte sit eventuelle bidrag som en art forudbestilling.

    Vi håber, at I – som de to første gange vi lavede en crowdfunding – også vil hjælpe os denne gang. Målet er at indsamle 20.000 kr. på en måneds tid. Del gerne dette opslag. Og glæd jer til musikken. Vi er selv ret begejstrede for resultatet!

    Gå til crowdfundingen her >

  • Maj
    7/5 Birgitte Krogsbøll: ‘kra kra kra’ (digtsamling)

    Juni
    Peter H. Olesen: ‘Min mor’ (roman)

    September
    Sternberg: ‘Radikale steder, relationer og skæbner i et længst eksploderet kvarter‘ (prosadigte)

    Jeppe Krogsgaard Christensen: ‘fra hus og hjem‘ (kortprosa)

    September/oktober
    De efterladte: Skrevet i sand (lp)

  • Fredag d. 7. maj udkommer Birgitte Krogsbølls digtsamling ‘kra kra kra’.

    Det er allerede nu muligt at forudbestille bogen i Melodikas netkiosk. Hvis du forudbestiller, vil du modtage digtsamlingen på udgivelsesdagen. Bogen, der er på 80 sider, koster 140 kr. Og husk at porto og forsendelse altid er gratis i vores netbutik.

    Gå ind i kiosken her >


  • Det er en glæde at kunne fortælle, at Melodikas næste udgivelse bliver Birgitte Krogsbølls digtsamling ‘kra kra kra’, som udkommer til maj.
    Senere på året kommer bøger fra Sternberg, Peter H. Olesen m.fl. – samt til efteråret en lp med De efterladte.