Nytårsbog fra Peter H. Olesen

‘Mørketal, Nordvest’ hedder forfatter og sangskriver Peter H. Olesens nye bog med undertitlen ’digte og optegnelser 2020’.

Der er altså tale om tekster skrevet i år, nærmere bestemt i perioden marts til november, og naturligt nok kredser de fleste tekster om Corona-krisen, oftest direkte men også indirekte. Her er lakoniske men også muntre, nærmest håbefulde tekster, her er både langdigte og énlinjes sentenser, alt sammen skrevet i et enkelt, kortfattet og mundret sprog.

’Mørketal, Nordvest’ udkommer på årets sidste dag, men bogen kan allerede nu bestilles via Melodikas netkiosk – melodika.bigcartel.com – og bestilles bogen senest 20/12, kan du oven i købet – hvis ellers trykkeriet overholder aftalen – nå at modtage bogen inden jul (Bemærk: Forudbestillinger bliver ikke sendt med Postnord, men med DAO og skal derfor afhentes i en butik nær dig!).

Bogen er trykt i 100 nummererede, signerede – og håndstemplede – eksemplarer og koster 100 kr. inkl. porto og forsendelse.

Forfatteren bor i Nordvest.

Peter H. Olesen
’Mørketal, Nordvest’
44 sider / 100 kr. / 1. udave, 1. oplag
Trykt i 100 nummererede, signerede og stemplede eks.
Udkommer 31. december 2020

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s