
Olesen synger blues & salmer
Solo
Under navnet Olesen udsender Peter H. Olesen i slutningen af marts 2023 sit første solo-album, ‘Blues & salmer’.
Peter siger: ‘Jeg har i mange år haft lyst til at udgive et akustisk album, med hvad jeg har vovet at kalde for ‘nye danske viser’ og forsøgt at sælge idéen til et par af de komponister, jeg har arbejdet sammen med, både min bror Henrik i Olesen-Olesen og min makker Michael Lund i De efterladte, men min gode kollega Mads Mouritz (Mouritz/Hørslev Projektet) var den eneste, som bed på og helt forstod, hvor det var, jeg ville hen. Mads og jeg har gennem de senere år skrevet mere end to håndfulde sange og sammen med vores sangskriverkollega, mesterguitaristen Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond) og den fænomenale jazz-bassist Nils Bo Davidsen har vi nu realiseret min gamle drøm. Vi mødtes i efteråret 2022 og indspillede live i studiet langt ude på landet en samling nærværende, poetiske og pænt ramsaltede akustiske blues-, folk- og visesange med akustiske guitarer, banjo, mandolin, kontrabas, cello og flygel – og kun meget få overdubs.’
& Co.

1. single
Allerede 1. februar udsendes første digitale single fra albummet. ‘Nattens sang’ med tekst af Peter og musik af Mads Mouritz. Singlen kan høres på de sædvanlige streamingtjenester – og en video til sangen kan opleves her.
Koncerter
Peter og hans tre medmusikere tager i forbindelse med udgivelsen af albummet på en mindre turné, hvor de udover sangene fra albummet også vil spille fortolkninger af udvalgte sange fra Olesens efterhånden omfattende bagkatalog. Der er også enkelte solo-koncerter.
Pressefoto
Pressefoto af Jonas Hollerup Helle, januar 2023
LATEST STORIES
Abonnér
Sign up for a weekly newsletter with the latest blog posts and exclusive content. In your inbox every Tuesday!