• I Weekendavisen d. 8. marts har Lars Bukdahl anmeldt Birgitte Krogsbølls store digtsamling ‘værn ly læhegn’.
    Under overskriften ‘Græsserne bringer vinden videre’ skriver Bukdahl indledningsvist: ‘Birgitte Krogsbøll skriver sig kært, knitrende og krattende i stilling til en udnævnelse til Danmarks førende naturdigter, hvis ikke bare -elsker.’
    Og sidenhen skriver han: ‘Ja, det er en konkurrence, og ikke den uvigtigste: Hvilke digtere skriver mest og finest om fugle og insekter, nu hvor Eske K. Mathiesen ikke er iblandt os længere? Det gør Peter Laugesen og Birgitte Krogsbøll! Og Krogsbøll digter i sin nye, miniature-mægtige, raptus-veloplagte samling ‘værn ly læhegn’ ikke bare om eksisterende fugle og insekter, men også om fugle og insekter, der burde eksistere og måske i al hemmelighed gør det …’

    Digtsamlingen, der er på 136 sider, koster 200 kr. og kan bestilles hjem hos den lokale boghandler
    – men den kan også købes direkte i Melodikas netkiosk her >

  • I år tager Olesen på tur med sin kollega Slagger Lund. Det vil blive aftener med nye og gamle dansksprogede sange udsat for guitarer og uskønsang– og mellem numrene vil der sikkert falde en del onkelanekdoter og røverhistorier af.

    Læs mere her >


  • Søndag d. 28. januar deltager Melodika i Bogfest i folkehuset Absalon. Bogfesten begynder kl. 10 og slutter kl. 15.

    Arrangørerne skriver selv om dagen: ‘Bogfest i Absalon er fortællefest og bogmarked i ét. Denne dag vil huset summe af gode historier.
    I salen kan du købe og sælge bøger. Forlag og bogbutikker har taget alle deres bedste titler med. Det vil også være muligt for private at købe en stand og sælge ud af bogsamlingen.
    Kom forbi og lyt, læs og køb en god bog eller ti. Der er gratis adgang til arrangementet.
    I baren kan du købe mad og drikkevarer.’

    Melodikas bøger vil på dagen kunne købes til en fordelagtig pris.

    Absalon, Sønder Boulevard 73, København V

  • i den trykte udgave af magasinet Atlas, som udkom i begyndelsen af december, bringes en god og grundig anmeldelse af Birgitte Krogsbølls store bog. Under overskriften ‘Substantivernes digter’ skriver anmelderen Hans Peter Madsen bl.a.: ‘… i ‘værn ly læhegn’ sker der oget nyt. Ikke kun fordi Ukrainekrigen sniger sig ind i ordlisterne gennem køkkenradioen, så ‘beskyttelsesrum’ står ved siden af ‘kokosmakron’ men også fordi den Inger Christensen-agtige skrøbelige melankoli, der altid har syntes at ligge under behovet for at gentage navnene på alt det, der findes, træder tydeligere frem og bliver mere personlig.

    Centralt i samlingen – med sine 135 sider den uden sammenligning længste i forfatterskabet – står digtene om at være pårørende. Som jeg forstår det til en person med demens, men det kunne for så vidt også være en døende ven eller forælder; digtene sætter ikke utvetydige ord på hverken sygdommen eller relationen, for som et digt lyder: ‘taler sagte / om / rædslerne / ikke for at / være døv / for dem / for ikke at vække’¨.

    Foruden Inger Christensen nævner anmelderen også Eske K. Mathiesen, Sten Kaalø og Pia Juul. Det er et passende selskab at anbringe Birgitte Krogsbøll i, synes forlæggeren.

    Digtsamlingen kan købes i Melodikas netkiosk her >

  • I første halvår 2024 kan man opleve Olesen – alias Peter H. Olesen – live i to konstellationer: I marts måned som akustisk kvartet med de fremragende musikere Mads Mouritz, Nils Bo Davidsen og Kristoffer. Munck Mortensen. De spiller sangene fra ‘Blues & salmer’, udvalgte fortolkninger af gamle Olesen-Olesen samt ikke mindst helt nyskrevne sange, som vil være at finde på det andet Olesen-album, som skal indspilles senere på året. Og drypvis henover 1. halvår tager Olesen ud på en trubadurtur med sin gode sangskriverkollega Flemming alias Slagger Lund, som vinyldebuterede i år med det meget særlige album ‘Maniak’

    Skulle nogen have lyst til at opleve en af konstellationerne, så tøv ikke med at skrive til melodikadk@gmail.com

  • Hele december måned giver Melodika 15% rabat på allle bogudgivelser ved køb i vores netkiosk. Bestil dine varer, og når du checker ud, så brug koden DECEMBERRABAT

    Gå ind i kiosken her >

  • Jeppe Krogsgaard Christensens nye bog ‘tingene og sagerne’ er blevet indgående og positivt anmeldt af Lilian Munk Røsing som bl.a. skriver: ‘Det kendetegner de ting, bogen handler om, at de er det, som den tyske filosof Heidegger kalder Zeug; det er brugsting, som indebærer en forståelse af vores væren i verden. Zeug betyder ’tøj’: skrivetøj, værktøj, køretøj.

    Man kan sige, at bogen netop har et Heidegger’sk blik på tingene; den forsøger at udfolde den forståelse af vores væren i verden, der ligger gemt i dem. Den er mindre interesseret i de følelser, tingene kan vække i os.

    Men følelserne er der alligevel, når termokanden bliver en erindringsportal til barndommen, eller boltsaksen vejen til frihed. Krogsgaard Christensen hverken taler eller skriver med store bogstaver, men diskret sniger følelserne sig alligevel ind.

    Det første jeg tænker på, efter jeg har læst bogen, er, hvilke ting jeg selv ville vælge at skrive om. Der ville være flere køkkenredskaber, tror jeg. Og også flere bløde ting, for eksempel håndklæder og sokker. Måske baljer. Men det er kun fint, at bogen kan invitere læseren til at opliste og måske i sit stille sind genfortrylle de ting og sager, gennem hvilke hun træder i forhold til verden.’

    Bogen kan bestilles hjem hos den lokale boghandler eller købes direkte i Melodikas netkiosk her >

    Foto: Per Morten Abrahamsen

  • Karsten Bjarnholts nye digtsamling ‘Det er dejligt’ udkommer fredag d. 10. november. Bogen har undertitlen 259 korte digte, og det er lige netop, hvad det er: korte digte – der er plads til etsted mellem tre og fem hver side: dejligt flabede og fjogede digte, paradoksale og poserende, inciterende og citerende, de er ofte grove,nsjove eller direkte brutale. Man kan tage udsagnene for pålydendeneller også bare læse dem som digte talt med tusinde tunger, eller i hvert fald 259.

    Her er Bjarnholts eget bud på, hvordan man læser bogen: ‘Begynd forfra, begynd bagfra, læs inde fra midten og ud til begge sider. Eller stik en finger tilfældigt i bogen og ram et af de små digte, som er et øjebliksbillede fra det såkaldt almindelige liv eller måske det rene sludder. Velkommen!’

    Karsten Bjarnholt (f. 1944) er en af digterne fra den stærke generation, der kom frem i sluttresserne og starthalvfjerdserne. Han debuterede i 1966 i Hvedekorn og med sin første egen digtsamling ‘Albert og Victoria’ i 1970 på forlaget Arena. Bjarnholt er uddannet fra lærerseminariet i tresserne og fra en tidlig udgave af Poul Borums forfatterskole. Gennem de senere år har han udsendt flere meget overbevisende digtsamlinger, bl.a. ‘I min alder ligner skyerne en forklaring’ (2017) og ‘Verden har fået et dårligt ry’ (2020).

    ‘Det er dejligt’ kan allerede nu bestilles i Melodikas netkiosk. Køb nu og modtag bogen udgivelsesdagen d. 10/11 – gå ind i butikken her >

  • Fredag d. 15. september udkom Birgitte Krogsbølls nye store digtsamling ‘værn ly læhegn’ – og bogen har nu fået sin første anmeldelse. Under overskriften ‘Mesterlige Krogsbøll gør det igen’ skriver Louise Juhl Dalsgaard i pov.international bl.a.: ”’… det er en lykke at læse Krogsbølls værn ly læhegn. En kærlig og klukkende lykke, som at få munden fuld af poppende majskorn. Puf, puf.’

    Læs hele anmeldelsen her >

  • Fredag d. 15. september udsender Melodika Birgitte Krogsbølls store digtsamling ‘værn ly læhegn’. Bogen kan allerede nu foruddbestilles i Melodikas netkiosk, se link forneden. Fredag d. 29. september udkommer så Jeppe Krogsgaard Christensens ‘tingene og sagerne’. Bogen, der har undertitlen ‘en genfortryllelse’ ligger på mange måder i god forlængelse af hans forrige bog på Melodika, ‘fra hus og hjem’, som udkom for to år siden. Og fredag d. 10. november udsendes Karsten Bjarnholts digtsamling ‘Det er dejligt’ med undertitlen 259 korte digte. Det er Bjarnholts første bog på Melodika, men han er langt fra en nybegyder på den litterære scene, idet hans føste bog udkom for over 50 år siden.

    I 2024 udkommer bl.a. nyt fra Sternberg og Peter H. Olesen. Herom senere.

    Gå ind i netkiosken her >