“Peter H. Olesen solodebuterer med sædvanligvis stærk sangskrivning”

Jan Opstrup Poulsen har i Gaffa anmeldt Olesens ‘Blues & salmer’ og kvitterer med 4 stjerner.
Han skriver bl.a.: “Peter H. Olesen i form af Olesen finder ingen grund til de store paladsrevolutioner på sin solodebut, der byder på hans velkendte og prægnante sange. Vel at mærke sange af den kvalitet, som vi er forvænte med fra hans hånd. På den facon er der ikke ændret noget i sangskrivningen, der er en fortsat forædling af egne færdigheder. Man behøver nemlig på ingen måde at gå i stå af at forsøge at gøre mere af det samme bedre, så længe det lyder og føles relevant. Og der er lige hvad, Peter H. Olesen kan som sangskriver … Således er albummet to første sange ”Nattens sang” og ”Solskin i den blå stue” forfinede eksempler på Olesens sangskrivning. I den første understryges sangene med en dæmpet cello og hans let melankolske sang om nattens tanker i det øjeblik, hvor man føler sig alene og lidt lykkelig. I næste sang går han mere historisk til værks i en ode til maleren Anna Ancher. Her bygges der på i den musikalske opsætning, og den mere iagttagende og beskrivende tekst byder på en noget anden tilgang i hans sangskrivning. To smukke sange at åbne et album med … Der er rigelige mængder af nærvær og tæt sangskrivning på Blues & Salmer, der falder flot ud i salmerne, hvor Peter H. Olesen står tydeligt, som den fornemme sangskriver han er. Og med bluesen er der også blevet plads til den mere skæve musiceren.”

Anmeldelsen kan i sin helhed læses her >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s