Ræv Hund Bjørn er tilbage

I 2012 udsendte Melodika trioen Ræv Hund Bjørns debut ‘Det er din natur’ som download- og streaming-ep.

I lang tid har ep’en ikke været at finde nogetsteds, men i anledning af 10 års jubilæet bliver ep’en nu genudgivet, oven i købet i en udvidet udgave med alternative versioner af de oprindelige
fem knistrende og frydefuldt støjende sange.

Da ep’en oprindeligt udkom fik den en fin modtagelse:
“Fortjener … bestemt en lytter eller fire, hvis man er til genren.” skrev Klaus Lynggaard i Information
mens forfatteren Jens Blendstrup anmeldte i Undertoner og bl.a. skrevet “… jeg kan godt li’ det, jeg hører. Det er meget åbent, og med en god tekst er det virkelig en fornøjelse at høre på ham. … ‘Det er din natur’ er i det hele taget et fint bekendtskab.”.
I Politiken skrev Kim Skotte bl.a.:“Et højest personligt musikalsk udtryk og danske tekster på fornemt niveau …” – og på sitet Lydtapet skrev Peter Krogh: “Lyrikken er et kapitel for sig selv på Det Er Din Natur – og det er noget af det bedste jeg har læst og hørt længe.”.
“»Jeg drømte, jeg sov på Christiansborg«, er lige så melodisk træfsikker og præsenterer Ræv Hund Bjørn fra deres bedste side: Blødt rockende med en skæv popsensibilitet.” mente Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske.

Trioen fortæller selv: Ræv Hund Bjørn skriver støjpop på et poetisk dansk ─ meningsfuldt og personligt, så man lytter én gang mere. De originale tekster har både hoved og hale. “Dependent dansk music” forsøger vi at navngive genren. Den næste ep arbejdes der på.

Ræv Hæv Hund – i 2022-udgaven med Morten Voight på trommer i stedet for Casper Sejersen – spiller en sjælden koncert d. 10. september i Frederiksberg Country Club – iøvrigt sammen med North Shio, som Melodika også har udsendt. Læs mere her >

‘Det er din natur’-ep’en kan streames og downloades de sædvanlige steder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s