Det er en god dag i dansk litteratur, for i dag udkommer en ny bog af Birgitte Krogsbøll. Digtsamlingen har fået titlen mys og lørke og den efterfølger kra kra kra, som Melodika udsendte sidste år.
mys og lørke er endnu en birgittekrogsbøllsk bog fyldt med poesi, lys,mørke, humor, paradoksale sproglege, rim og remser samt ikke mindst de forunderlige lister, som første gang optrådte i hendes nyklassiske bog dyr med næb ordnet efter antal vinger: (2013). I mys og lørke lurer imidlertid også en alvor, som ikke tidligere har været så tydeligt til stede i forfatterskabet. Det klæder hende.
mys og lørke er på 92 sider og koster 160 kr.
Hvis man bestiller bogen i Melodikas netkisok er porto og forsendelse er gratis, men bogen kan også bestilles hjem hos den lokale boghandler.
Gå ind i netkiosken her >