• Torsdag d. 30. marts udsendes ‘Bues & salmer’, debutalbummet med Olesen – alias Peter H. Olesen. Samme aften spiller han en såkaldt releasekoncert i Musikcaféen i Huset sammen med de tre musikere fra albummet, Nils Bo Davidsen, Kristoffer Munck Mortensen og Mads Mouritz.

    Hele den foreløbige turplan kan ses her >

  • I

    Onsdag d. 1. februar udsendes ‘Nattens sang’, første single fra det kommende Olesen-album ‘Blues & salmer’.

    Sangen kan høres på Spotify, Apple Music eller hvor du normalt lytter til musik.

    ‘Nattens sang’ med tekst af Peter H. Olesen og musik af Mads Mouritz, som begge medvirker på numret på henholdsvis sang og akustisk guitar og kor. Herudover medvirker Kristoffer Munck Mortensen (akustisk guitar) og Nils Bo Davisen (cello og flygel).

    På Youtube finder du to versioner af sangen: Den ene med blot selve sangen, den anden med levende billeder filmet og redigeret af Jonas Hollerup Helle her >

  • Om en uges tid, onsdag d. 1. februar, udsendes første single fra Olesens album ‘Blues & salmer’.
    ‘Nattens sang’, der er skrevet af Peter H. Olesen (tekst) og Mads Mouritz (melodi) kan høres på din foretrukne digitale tjeneste.

    ‘Blues & salmer’-albummet udkommer 30. marts.

  • I forbindelse med udgivelsen af solo-albummet ‘Blues & salmer’, tager Olesen – alias Peter H. Olesen – og hans tre medmusikere, Nils Bo Davidsen (cello og kontrabas), Kristoffer Munck Mortensen (akustisk guitar og mandolin) og Mads Mouritz (akustisk guitar og banjoguitar) på en mindre turné, hvor de udover sangene fra albummet også vil spille fortolkninger af udvalgte sange fra Olesens efterhånden omfattende bagkatalog.

    Her er de første offentliggjorte koncerter:

    Torsdag d. 30/3:
    Musikcaféen, Huset, København K – Releasekoncert som kvartet. Support: FYR
    Torsdag d. 13/4:

    Huset, Aalborg – Som kvartet. Dobbeltkoncert med Mouritz & Funch
    Fredag d. 14/4:

    Privatkoncert – Olesen solo
    Torsdag d. 27/4:

    Herfølge Bibliotek – Olesen solo
    Lørdag d. 13/5:

    Frederiksberg Country Club – Kvartet. Dobbeltkoncert med Work Music For Poets (Handberg og Sundh)


    Ret til ændringer forbeholdes. Flere koncerter følger!

  • I 2023 har Melodika planlagt at udgive fire bøger. I kan glæde jer til en ny , pænt omfangsrig – og pænt overvældende – digtsamling af Birgitte Krogsbøll og nye coole prosabøger af Jeppe Krogsgaard Christensen og Sternberg. Desuden forventer Melodika at udgive en lille roman af forlagets redaktør, Peter H. Olesen.

    Der kan endnu ikke sættes datoer på udgivelserne. Herom senere.

    Og nej, forlaget modtager stadig ikke uopfordrede manuskripter. Tiden er knap og økonomien lille og spinkel.

    Godt nytår!

  • Under navnet Olesen udsender Peter H. Olesen i slutningen af marts 2023 sit første solo-album, ‘Blues & salmer’.

    Peter siger: ‘Jeg har i mange år haft lyst til at udgive et akustisk album, med hvad jeg har vovet at kalde for ‘nye danske viser’ og forsøgt at sælge idéen til et par af de komponister, jeg har arbejdet sammen med, både min bror Henrik i Olesen-Olesen og min makker Michael Lund i De efterladte, men min gode kollega Mads Mouritz (Mouritz/Hørslev Projektet) var den eneste, som bed på og helt forstod, hvor det var, jeg ville hen. Mads og jeg har gennem de senere år skrevet mere end to håndfulde sange og sammen med vores sangskriverkollega, mesterguitaristen Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond) og den fænomenale jazz-bassist Nils Bo Davidsen har vi nu realiseret min gamle drøm. Vi mødtes i efteråret 2022 og indspillede live i studiet langt ude på landet en samling nærværende, poetiske og pænt ramsaltede akustiske blues-, folk- og visesange med akustiske guitarer, banjo, mandolin, kontrabas, cello og flygel – og kun meget få overdubs.’

    Allerede 1. februar udsendes første digitale single fra albummet. ‘Nattens sang’.

    Peter og hans medmusikere tager i forbindelse med udgivelsen af albummet på en mindre turné, hvor de udover sangene fra albummet også vil spille fortolkninger af udvalgte sange fra Olesens efterhånden omfatende bagkatalog. Datoer følger.

    Peter har en stort ønske om at udgive ‘Blues & salmer’ på vinyl og derfor lanceres 1. januar en crowdfunding, læs mere her >

  • Der er netop lagt en række nye papirarbejder af Peter H. Olesen op i Melodikas netkiosk.

    Alle værkerne er i A4-format og koster 800 kr. inkl. porto og forsendelse.

    Gå ind i butikken her >

  • I øjeblikket kan fem af Peter H. Olesens bøger købes med klækkelig rabat i Melodikas netkiosk.
    Bøgerne sælges med 20 procents rabat og tilbudet gælder til og med 24. december 2022.

    Gå ind i kiosken her >

  • Peter H. Olesens nye digtsamling ‘Det er som om jeg altid har været her, jeg kan ikke huske andet’ udsendes i dag d. 7. september 2022 på forfatterens 60 års dag. Bogen udkommer i et begrænset, nummereret og signeret oplag på 150 eksemplarer.

    ’Det er som jeg altid har været her, jeg kan ikke huske andet’er den lange titel på en samling oftest meget korte digte fra hverdagen og sommerlandet. Digtene invaderes af velkendte,men også nye fugle samt en enkelt hund. Der er snapshotkorte, usentimentale digte om ungdommen i startfirsernes undergrund, og der er en spirende erkendelse af, at livet ikke er uendeligt.
    Af andre konkreter i digtene kan nævnes: Stueplante, sødmælksfranskbrød, mariekiks, snaps, kaffe, rugbrød, altan – og Vesterhavet.

    Bogen kan købes i Melodikas netkiosk her >>

  • I 2012 udsendte Melodika trioen Ræv Hund Bjørns debut ‘Det er din natur’ som download- og streaming-ep.

    I lang tid har ep’en ikke været at finde nogetsteds, men i anledning af 10 års jubilæet bliver ep’en nu genudgivet, oven i købet i en udvidet udgave med alternative versioner af de oprindelige
    fem knistrende og frydefuldt støjende sange.

    Da ep’en oprindeligt udkom fik den en fin modtagelse:
    “Fortjener … bestemt en lytter eller fire, hvis man er til genren.” skrev Klaus Lynggaard i Information
    mens forfatteren Jens Blendstrup anmeldte i Undertoner og bl.a. skrevet “… jeg kan godt li’ det, jeg hører. Det er meget åbent, og med en god tekst er det virkelig en fornøjelse at høre på ham. … ‘Det er din natur’ er i det hele taget et fint bekendtskab.”.
    I Politiken skrev Kim Skotte bl.a.:“Et højest personligt musikalsk udtryk og danske tekster på fornemt niveau …” – og på sitet Lydtapet skrev Peter Krogh: “Lyrikken er et kapitel for sig selv på Det Er Din Natur – og det er noget af det bedste jeg har læst og hørt længe.”.
    “»Jeg drømte, jeg sov på Christiansborg«, er lige så melodisk træfsikker og præsenterer Ræv Hund Bjørn fra deres bedste side: Blødt rockende med en skæv popsensibilitet.” mente Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske.

    Trioen fortæller selv: Ræv Hund Bjørn skriver støjpop på et poetisk dansk ─ meningsfuldt og personligt, så man lytter én gang mere. De originale tekster har både hoved og hale. “Dependent dansk music” forsøger vi at navngive genren. Den næste ep arbejdes der på.

    Ræv Hæv Hund – i 2022-udgaven med Morten Voight på trommer i stedet for Casper Sejersen – spiller en sjælden koncert d. 10. september i Frederiksberg Country Club – iøvrigt sammen med North Shio, som Melodika også har udsendt. Læs mere her >

    ‘Det er din natur’-ep’en kan streames og downloades de sædvanlige steder.