Om Melodika

Melodika – ord og musik siden 2002

Melodika er et kunstnerejet og -drevet pladeselskab og forlag.
Selskabet blev oprindeligt etableret af Henrik Olesen og Peter H. Olesen alias sangskriverduoen Olesen-Olesen med henblik på at udgive plader med netop Olesen-Olesen, men har siden starten i 2002 også udgivet musik med andre udvalgte kunstnere.
Fælles for Melodikas forskelligartede udgivelser var som udgangspunkt, at kunstnerne synger på dansk.

Efter en længere passiv periode som pladeselskab blev Melodika i januar 2011 vakt til live igen. Henrik Olesen trådte ud af selskabet og ind kom musikeren og komponisten Michael Lund. Melodikas næste udgivelse blev debutalbummet fra duoen De efterladte, som består af netop Michael Lund og Peter H. Olesen.

I 2015 blev Melodika også et forlag. Målet er at udgive bøger, som er billige at producere og derfor kan sælges til læserne til en billig penge. Uden at gå på kompromis med kvaliteten, vel at mærke! Små, men smukke bøger. Særlige bøger.

Forlaget har siden begyndelsen udgivet mere end et dusin bøger, og flere er på vej. Peter er redaktør og korrektør og står for formidlingen til omverden, Michael er chefdesigner og står for den grafiske formgivning af bøgerne.

På grund af en skrøbelig økonomi og manglende tid modtager Melodika IKKE uopfordrede manuskripter eller demoer.

Opdatering: Michael Lund er pr. 1. oktober 2022 udtrådt af Melodika, som fremover vil blive drevet som en enkeltmandsvirksomhed af Peter H. Olesen.